D

u kan snildt tage en forlænget weekend på autopilot, og komme hjem med dejlige, gastronomiske oplevelser, men med en smule forberedelse kan du træde væk fra de godt trådte stier og få et historisk indblik i den tyrkiske mad- og drikkekultur, som det tyrkiske folk har værnet om i århundreder. Specielt er de varme drikke i Istanbul spændende at dykke ned i, i de kolde vintermåneder.

Salep

Fremstillet af pulver af tørrede orkide-rødder, har salep en tidløs smag, som menes at have været nydt i mere end tusind år. Den version man får i dag stammer fra Osmannerriget, som var en muslimsk statsdannelse, der strakte sig fra nutidens Kroatien til Irak. Osmannerriget siges at have sin oprindelse i år 1300 og blev opløst i 1922. Angiveligt var salep en fast bestanddel i de osmanniske paladser, og blev betragtet som havende medicinske egenskaber. I det syttende århundrede begyndte gadehandlere at sælge drikke om vinteren, bærende den dyrebare væske i store spande og serverede dem fra rummelige porcelænskopper. Den dag i dag kan man finde salep over hele byen i vintermånederne.

Salep pulveret koges med mælk og sukker, indtil det tykner til en lækker aromatisk og velsmagende drik. Drikken dryssen gerne med kanel og giver derved klare associationer til vores krydrede, søde juledrikke herhjemme. Nogle hævder stadig, at drikken er pakket med essentielle mineraler, som booster immunsystemet, men det er ikke påvist, så tag den information med et ekstra stort gran salt.

Mens du kan finde salep over hele Istanbul, bør du unde dig selv at søge mod bydelene Ortaköy og Üsküdar, som har udsigt udover Bosporusstrædet. Vil du hellere se ud over byen, kan du søge mod Pierre Loti Hill eller Çamlıca Hill

Boza

Afhængigt af dine præferencer serveres boza med kanel eller gule kikærter.

En anden specialitet er boza, der er en fermenteret korndrik, der som oftest er lavet med hirse, men også majs, hvede og andre korn kan benyttes. Drikken er syrlig med en tyk konsistens, men smagen kan være noget svær for vores vestlige smagspræferencer. Boza er både sød, slimet, men blød og med noter man forbinder med korn og yoghurt. Jeg så en gang en omtale boza som en kulinarisk abomination:

“Udseendet og konsistensen er horrible, og duft og smag er endnu værre…”

Det er i hvert fald en drik, der både giver næring og varme.

I den osmanniske æra var bozahanes (boza huse) en slags sociale centre, hvor folk samledes for at nyde kopper af boza.  Desuden, på vinteraftener i Istanbul, ville boza-sælgere vandre gaderne. Selvom det ikke er vidt praktiseret i disse dage, eksisterer traditionen stadig; besøgende i Istanbul kan høre opkald af "boza", når de går rundt om aftenen. Som med salep betragter mange boza som en kilde til et godt helbred, men heller ikke det er bekræftet nogen steder.

Boza er ikke så udbredt som salep, men der er stadig en stor opbakning hos de lokale. I Vefa-bydelen nær Suleymaniye Moskeen, der har udsigt over Det gyldne Horn – kanalen, som strækker sig cirka 7 kilometer i nordvestlig retning fra Bosperus – har boza en stor stjerne blandt Istanbuls boza-fans. Når vinteren kommer, strømmer de til områdets boza-butikker og danner lange køer ved indgangene.


No items found.
Fra  
31/1/24
 i kategorien 
Kultur

Mere fra 

Kultur

se alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og gå aldrig glip af en god historie

Ingen spam, bare god smag. Se vores Privatlivspolitik
Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.